|
Isblomster
Isblomsterne Standses brat
I deres hvirvlende dans
Mod jorden –
Af mødet med mine
Åbne håndflader.
Smelter –
Ved varmen fra min hud
Og efterlader
En lille våd erindring
Om et kys
Fra et barn –
Barnet –
Der dansede rundt
I de hvirvlende
Isblomster –
Lo
Og kyssede min hånd
Da de smeltede.
Snekrystallerne –
Der daler blidt
Ned i min åbne hånd
Så let i berøringen
Som var de dun –
Fæstner sig på min
Frosne rude
Og tager form af fjer –
Isblomsterne, som frøs til fjer
Var de mon frosne tårer
Som en engel
Har grædt ?
Tilbage |